Femte Mosebog: Kærlighedens lov

Evangeliet til jødene
Profetordet til menighetene

Femte Mosebog: Kærlighedens lov

En af Bibelens meget vigtige bøger er 5 Mosebog. Alligevel læser mange kristne ikke meget i den. I denne artikel giver Carsten Vang en god hjælp til at komme igang med 5 Mosebog. Carsten Vang er lærer ved Menighedsfakultetet i Århus.

Mens Johannesvangeliet er kærlighedens evangelium, og Hoseas er kærlighedens profet, er 5 Mosebog kærlighedens lov. Den altafgørende rettesnor for Guds folk i en tid under voldsom forandring er kaldet til at elske Gud og følge hans ord, fordi han har elsket dem og udvalgt dem.
Baggrunden for 5 Mosebog er, at Israel efter mange års vandring i den hårde og ugæstfrie ørken står ved grænsen til det land, som Gud havde lovet at give dem. Moses ved, at han ikke kan følges med dem ind i landet. Da de 12 spejdere aflagde rapport om landet, svarede folket med vantro og oprør (5 Mos 1,26-28). Og straffen blev, at folket måtte blive i ørkenen. Nu vil Gud så efter 38 års forløb give den næste generation den gave, som han lovede fædrene.
Det brændende spørgsmål er: Vil Israel nu igen vise sig ulydig? Vil det atter tvivle på Guds stærke løfter? Den samme grundholdning af vantro og trang til afgudsdyrkelse, som forældrene viste, findes også hos deres børn. Derfor holder Moses som en af sine sidste handlinger, inden han skal dø, en stærk formaningstale. Den finder vi i kap. 1-30.

Moses' sidste tale
Moses begynder med at minde dem om fædrenes ulydighed i ørkenen (kap. 1) og om de store sejre, som Gud netop har givet sit folk over de to konger Sihon og Og (kap. 2-3). Israel skal lære af fortidens vantro og af Guds mægtige hjælp, så at de vil satse alt på at vandre på Guds veje, følge hans ord og modtage det land, som Gud tilsagde dem.
Israel formanes til ikke at glemme, hvordan de engang som børn havde erfaret Guds rystende åbenbaring inde fra den flammende ild på Horebs bjerg (4,9ff). Den levende, hellige Gud er fundamentalt anderledes end alle menneskeskabte gudsforestillinger. Han er den eneste, som med rette hedder Gud. For ingen andre folk har erfaret det, som Israel har (4,36-39).
I kap. 5 citerer Moses pagtens ti bud, som folket hørte med Guds egen stemme, og han fremholder dernæst Guds grundlæggende pagtsformaning: at de skal elske ham af hele deres hjerte og følge hans veje (kap. 6-11).
Det store afsnit kap. 12-26 rummer de konkrete love for Guds folk. Det særlige ved disse love er, at de er struktureret omkring de ti bud (f.eks. svarer kap. 12 med dens krav om, at de kun skal tilbede Herren på det sted, som han vil vælge, til det første bud; afsnittet 16,18-18,22 om dommer, konge, præst og profet kan ses i forlængelse af det 4. bud; osv.).
Buddene konkretiserer, hvordan kærligheden til Gud skal vise sig i konkret, nærværende omsorg for den svage næste, for hustru og børn, for lønmodtageren, indvanderen og den fremmede osv. Et omkvæd er: Husk at du selv har været træl i Egypten, men du har erfaret Guds forløsning (f.eks. 16,12; 24,18+22). Lad dette nu styre din adfærd og forme din grundholdning over for din næste.
I kap. 27 formanes Israel så til at søge til Ebals bjerg, når de er kommet ind i det forjættede land, og at lade lovens ord skrive på store sten. Også når de har passeret Jordanfloden og har taget det første af landet i eje, skal de forpligte sig på at følge Guds ordning og bud.
Dernæst opregner Moses den overflod af velsignelse, som et liv i Guds kærlighed medfører (28,1-14). Han understreger på den anden side, hvilke dystre følger det vil få for folket at krænke Guds pagt og ignorere hans bud. Folket vil blive udsat for stor lidelse og blive spredt blandt alle folkeslag (28,15-68).
Til slut sammenfatter Moses alt, hvad han har sagt til nu, han gentager pagtens vilkår, og han stiller tilhørerne over for valget mellem livet eller døden - livet hvis de elsker Gud og lytter til hans ord, men døden hvis de lader andre guder få plads i deres hjerter (30,10-20).
Bogens afslutning
Til sidst i 5 Mosebog berettes om, hvordan Moses lader sin tale skrive ned. Han formaner Israel til at høre denne Guds lov læst op hvert syvende år (31,9ff). Josva indsættes som efterfølger, og Moses lærer sit folk en kortfattet sang (kap. 32), som på prægnant vis sammenholder Guds frelse og udvælgelse af folket og hvad der kommer til at ske, når de følger andre guder.
Gennem hele 5 Mosebog løber to grundlæggende strenge: De uanede muligheder, som Israel står over for, hvis det elsker Gud og holder fast ved hans pagt. For han er den levende Gud. Den anden streng: Israel kan så snublende let miste det alt sammen som følge af hovmod og ulydighed. Faktisk er folket skruet sådan sammen, at de ikke kan andet end bryde pagten og overtræde buddet. Trods den omfattende erfaring af Guds kærlighed og trods pagtens forpligtende bud.
Derfor giver Moses i kap. 32 folket en enkel sang at lære, der sammenfatter troens indhold, også når folket må undgælde for sin ulydighed, og som fastholder håbet om, at Gud vil levendegøre på ny.
I kap. 33 udtaler Moses så under Åndens ledelse sin velsignelse af folket stamme for stamme, og til slut fortælles om hans død. Josvabogen beretter om Gudsfolkets videre historie og om opfyldelsen af Guds løfter.

Guds pagt med Israel
Det særlige ved 5 Mosebog er, at den er bygget op, sådan som en storkonge ville udforme en forpligtende aftale, en pagt, mellem sig selv og en lydkonge.
I 5 Mosebog er det Gud selv, der giver pagten. Han har befriet sit folk fra en ond tyran i Egypten og vil nu give dem et rigt land fyldt med alle goder (7,8; 8,8-10; 26,6-9). Gud forpligter sig til at bære dem, at give dem det land, som han i sin tid tilsagde Abraham, Isak og Jakob, og at værne dem mod selv mægtige modstandere. Israel skal på sin side elske Gud af hele deres hjerte, holde sig tæt til ham og gå på den vej, som han har udstukket gennem det ord, som Moses nu forkynder.
Det ord, som Gud i fortiden talte fra Horebs bjerg, bliver nu aktualiseret af Moses over for den generation, som skal have landet i eje. Den nuværende generation skal se på sig selv som den generation, der fik pagten givet på Horeb (5,2-3). Derfor bliver pagten, som engang blev givet ved Sinaj bjerg, nu gentaget gennem den undervisning, som Moses giver "i dag".
Gud tilsiger Israel, at Israel skal være hans udvalgte folk, og Israel svarer ved at erklære, at Herren og han alene skal være deres Gud (26,17-19).
Pagten er noget langt mere end en forpligtende aftale mellem to parter. En pagt er grundlæggende et inderligt fællesskab, hvor man kommer i familie med hinanden. Israel kommer ind i Guds familie, de bliver Guds sønner (14,1), de bliver hans pagtsfolk. Kendetegnende er det, at folket aldrig kaldes "Guds trælle" i 5 Mosebog, men snarere ses som Guds børn (sml. 8,5). De var trælle i Egypten, men i kraft af pagten er de blevet Guds børn.
Hele pagten er gennemstrømmet af Guds kærlighed. Ordene "elske" og "give" er nøgleord i 5 Mosebog. Fordi Gud har elsket Israel og genløst det, skal Israel igen elske Gud. Hans kærlighed er en ufortjent kærlighed over for et halsstarrigt og modvilligt folk (7,7-8; 10,15-17). Israel får pagten og landet givet, fordi Gud er trofast mod sine løfter til fædrene, og fordi han elsker. Og måden Israels kærlighed skal udmønte sig på, er at leve efter hans vejledning og bud. Gud vil give dem landet som en gave (kap. 6-11). Derfor skal Israel give ud af alt det, som de har modtaget af Gud til den fattige, til enken og til den faderløse (f.eks. 14,22-29). Og derfor skal de være rede til at vise omfattende barmhjertighed, selv mod deres uvenner (22,1-4).
Men derfor får det også så alvorlige følger at trodse pagtens Gud og forlade hans veje.

5 Mosebog og os
Hvad kan vi som kristne lære af 5 Mosebog? Vi lærer meget om Guds kærlighed til sit folk og om det svar, som Israel er kaldet til at give. Vi ser, at loven ikke blot kræver en bestemt etisk opførsel af os, men kræver kærlighed.
På den anden side viser 5 Mosebog også, at loven ikke kan skabe denne kærlighed i vore hjerter. Det kan alene evangeliet om Jesus. Frelseren afviser Satans fristelser ved at citere fra Skriften. Alle tre gange citerer han fra 5 Mosebog. Det viser os, at 5 Mosebogs grundbud stadig står ved magt, men også at Jesus har opfyldt lovens og pagtens ord.
5 Mosebog giver en række konkrete eksempler på, hvordan de ti bud kan udmøntes i dagliglivet med Gud og næsten. Disse eksempler kan ikke overtages direkte af os i dag. Vi er ikke Israel. Men de antyder, hvordan Guds ord og bud kan få konkret skikkelse for Guds folk i dag.


5 Mosebogs opbygning
1,1-5 Indledning
1,6-4,49 Historisk optakt til formaningen
5-11 Generelle pagtskrav
12-26 Konkrete pagtskrav
27 Bestemmelse om at skrive loven på sten
28 Velsignelse og forbandelse
29-30 Sammenfatning af pagtens vilkår
31 Bestemmelse om regelmæssig offentlig læsning
32 Moses' sang
33 Moses' velsignelse af de 12 stammer
34 Moses' død


Hvornår er 5 Mosebog skrevet?
De første 30 kapitler blev skrevet af Moses lige før hans død ca. 1406 f.Kr. (31,9) og gemt ved siden af arken (31,26). I samme forbindelse skrev han en sang (5 Mos 32) og formede en velsignelse af de 12 stammer (kap. 33).
Flere forhold i bogens indhold passer godt med en datering til ca. 1400 f.Kr. Opbygningen af de første 30 kapitler svarer ret præcist til den måde, som man på dette tidspunkt brugte i forpligtende aftaler mellem en storkonge og hans vasal. 5 Mosebogs skildring af Kana'ans land som et område med mange små bystater (7,24) og store, kraftigt befæstede byer overalt (1,28; 9,1) svarer præcist til, hvordan Kana'an så ud omkring år 1400 f.Kr. I Dommertiden og i Kongetiden havde Kana'ans land / Israels land et ganske anderledes udseende. I 5 Mosebog er kongedømmet kun en teoretisk mulighed (17,14). Da filistrene ikke nævnes i rækken af fjender i landet (7,1), må bogen være blevet til før filistrenes ankomst til landet, som vi ved skete omkr. 1175 f.Kr.
Alt peger således på, at bogen (sammen med 1 - 4 Mosebog) har en meget høj alder. Engang tidligt i Dommertiden er vores nuværende 5 Mosebog skrevet færdig, efter alt at dømme ved helligstedet i Shilo, hvor pagtens ark stod (Jos 18,1).