Juleevangeliet og krybbespilseffekten

Evangeliet til jødene
Profetordet til menighetene

Juleevangeliet og krybbespilseffekten

Situationen er klassisk: Forældrene sidder på stolerækker med forventningsfulde øjne og salige smil. Børnene står på scenen iført kostumer, så de ligner autentiske hyrder, vise mænd og et ungt par fra det første århundrede.
Årets krybbespil er i gang!
Uanset hvor gammel man er, så er der noget magisk over de krybbespil, der bliver opført i kirker, missionshuse og skoler i december måned. Mange steder er de en integreret del af juleforberedelserne eller måske endda af selve julefejringen. Og med god grund: Det er skønt at se sine børn og børnebørn leve sig ind i julens glædelige budskab, ikke bare med ord, men med hele kroppen!
Krybbespil er gode til mange ting. Men de kan også have en mindre heldig bivirkning: Nemlig dén, at julens begivenheder let beskrives lidt for romantisk. Når det sker, løsrives julens begivenheder fra den historiske kontekst, som faktisk ikke var specielt romantisk.

 

Juleevangeliet og historien

Hvor finder vi egentlig manuskriptet til julehøjtidens dramatiske klassiker? Det naturlige svar ville lyde: »I juleevangeliet«. Og det er rigtigt nok - hvis man altså vel at mærke opfatter juleevangeliet som mere end »blot« den del af beretningen om Jesu fødsel, som evangelisten Lukas skriver, og som vi hvert år læser til jul.
Sagen er, at særligt evangelisten Matthæus også har et par ord at sige om julens begivenheder. Hvis vi for alvor skal leve os ind i den historiske kontekst, så er det vigtigt at være opmærksom på de forskellige evangelisters særpræg.
De fleste af os kan indledningen til Lukas´ beretning om julen udenad: »Og det skete i de dage…«. Herefter fortælles der om Josef og Maria, som drog fra Nazaret til Betlehem, fødslen - som traditionelt henlægges til en stald, men det står der faktisk ikke noget om - og hyrdernes besøg.
Hvis man derimod læser Matthæus´ beretning, så virker den ikke nær så bekendt. Men det er her, beretningen om de vise mænd og om Josef og Marias flugt til Egypten findes. Til gengæld fortæller Matthæus ikke noget om rejsen fra Nazaret til Betlehem, her begynder fortællingen bare i Betlehem. Og påfaldende nok nævnes der heller ikke her noget om en stald. Tværtimod besøger de vise mænd Josef og Maria i et hus.

 

Krybbespilseffekten

Når man læser teksterne igennem, kan det umiddelbart se ud som om, at de to evangelier ikke harmonerer helt med hinanden. Men problemet består måske bare i, at vi har set for mange krybbespil og samtidig kan have svært ved at leve os helt ind i den kulturelle kontekst. Ofte forbinder vi nemlig alle begivenhederne med julenat.
Et eksempel på denne »krybbespilseffekt« er, at hyrderne og de vise mænd i de fleste krybbespil kommer på besøg umiddelbart efter hinanden. Men virkeligheden har været, at julenat foregik som beskrevet hos Lukas - med besøg af hyrderne. Derefter gik der et stykke tid, måske helt op til et eller to år (jf. at alle børn under to år blev slået ihjel af Herodes), hvor Josef og Maria blev boende hos slægtninge i Betlehem. Det er i denne periode, de vise mænd kom, og altså ikke selve julenat!
Med hensyn til indlevelsen i konteksten, så er vores forestilling om Jesu fødsel nært forbundet med manglen på plads i Betlehems kroer. Vi ser for os, hvordan Maria og Josef går fra den ene kro til den anden og hvert sted bliver afvist. Derfor måtte verdens mest berømte fødsel i stedet foregå i en stald med idyllisk tørt hø og okser og geder, der saligt og smilende blinkede i takt til englenes sang.
Sagen er bare, at der slet ikke står noget om, at Maria og Josef bliver afvist i forskellige kroer! Og hvad mere er: I virkeligheden var det nok slet ikke en »kro«, som Josef og Maria ledte efter. I datidens Israel var det derimod normalt, at husene rummede et gæstehus (på dansk oversat med »herberg«), hvor venner og slægtninge kunne bo i kortere eller længere tid.
Josef og Maria rejste netop til Betlehem, fordi Josef var »af Davids hus og slægt«, og David kom fra Betlehem. Her har de naturligvis opsøgt slægtninge, hvor de kunne bo i gæstehuset.
Men der var ikke plads til Josef og Maria i gæstehuset. I stedet måtte barnet lægges i en krybbe. Det betyder ikke nødvendigvis, at Josef og Maria var henvist til en fjerntliggende stald langt væk fra Josefs familie i Betlehem. På den tid boede man nemlig ofte sammen med nogle af dyrene, blandt andet for at drage nytte af den varme, de kunne skabe i huset.
Muligvis kan der have været tale om et hus bygget sammen med en grotte, sådan som den gamle kirkelige tradition om Fødselskirken i Betlehem kunne tyde på.
I øvrigt ville det slet ikke passe ind i datidens kollektive og gæstfrie kultur, at man blot sendte en højgravid kvinde videre uden at tage sig af hende.
Derfor er fødslen sandsynligvis foregået hos nogle af Josefs slægtninge. Men det er sket i den del af huset, hvor dyrene normalt var.
Efter fødslen blev Josef og Maria boende i Betlehem, indtil Herodes på et tidspunkt planlagde sit bestialske barnemord.

 

Betydningen af konteksten

Og hvad så? Betyder det overhovedet noget, om Josef og Maria ledte efter en kro eller et gæstehus, og om Jesus blev født i en stald eller i et hus?
Ja, det gør det faktisk! For det viser os den historiske virkelighed, som ofte ligger skjult bag glansbilledagtige forestillinger.
Når det gælder Jesu forkyndelse, bliver det endnu vigtigere: Ofte er der svært at forstå Jesu lignelser til bunds. Jesus brugte metaforer fra sin samtid, som i mange tilfælde virker uforståelige for os, fordi vores kultur er så forskellig fra datidens.
På den måde er lag af forståelse gået tabt, og hvis man som bibellæser vil forstå den oprindelige kristendom, er det et både nødvendigt og spændende arbejde at grave sig igennem disse lag, også hvis man for eksempel ønsker at fortælle en moderne version af en af Jesu lignelser til sin nabo eller kollega.

 

Tilbage til krybbespillet

Når alt dette er sagt, så er der dog al mulig grund til at glæde sig over december måneds krybbespil! Det er en gave at sidde under en forkyndelse, som både kan tale til alle sanser og til alle aldersgrupper på én gang!
Og mon ikke de klapsalver, som børnene efterfølgende modtager, uhindret blander sig med englenes lovsang julenat?