Påskens hvem, hvad, hvor

Evangeliet til jødene
Profetordet til menighetene

Påskens hvem, hvad, hvor

Verdenshistoriens vigtigste begivenheder fandt sted i påsken for knapt 2000 år siden. Men præcist hvornår skete de forskellige begivenheder? Torben Kjær giver i denne artikel en oversigt over forløbet af den sidste uge i Jesu liv inden korsfæstelsen. Samtidig behandler han påstanden om, at Johannesevangeliet strider mod de øvrige evangelier, og giver et bud på, i hvilket årstal Jesus døde. Torben Kjær er lektor i Ny Testamente ved Dansk Bibel-Institut.

Det er ikke altid, at evangelierne fortæller, hvornår en begivenhed fandt sted eller hvor. Men når det gælder den sidste uge i Jesu liv, får vi tilstrækkeligt med oplysninger til, at vi kan se, hvornår de forskellige begivenheder fandt sted. Den sidste uge i Jesu liv går fra sabbat i Jeriko og til korsfæstelse på Golgata. Jeg vil i det følgende beskrive, hvad der skete de enkelte dage i denne uge, og da Jesu liv ikke endte med korsfæstelse og død, vil jeg også tage lørdag og søndag efter korsfæstelsen med.
Vores døgn går fra midnat og til midnat. Det jødiske døgn går fra solnedgang (ca. kl. 18) og til solnedgang og begynder altså ca. 6 timer før vort. Derfor går de forskudt af hinanden. I det følgende benytter jeg mig af vores døgn, men under selve artiklen findes en oversigt, hvor begivenhederne følger det jødiske døgn. Nisan er en jødisk månedsbetegnelse, der svarer til vores marts/april.

 

Sabbat (lørdag) i Jeriko

"Seks dage før påske kom Jesus til Betania" (Joh 12,1). Den første dag i påsken er fredag, og seks dage før er søndag, da man tæller både den første dag (søndag) og den sidste dag (fredag) med. Da Jesus kommer til Betania fra Jeriko, og da han ikke er rejst på en sabbat, har han tilbragt sabbatten i Jeriko.
Da Jesus nærmede sig Jeriko, helbredte han en blind tigger (Luk 18,35-43). I Jeriko tager Jesus ind som gæst hos Zakæus og tilbringer sabbatten der (Luk 19,1-10). Da sabbatten er forbi, forlader Jesus Jeriko, og på vej ud af byen helbreder han to blinde (Matt 20,29-34).

 

Søndag i Betania

Jesus kommer til Betania, der ligger tæt ved Jerusalem. Han tager ind til Lazarus, Martha og Maria. Et festmåltid serveres for ham, og under dette salver Maria Jesus til begravelsen (Joh 12,1-11 og Matt 26,6-13). Samme dag går Judas hen og forråder Jesus (Matt 26,14-16). Jesus overnatter i Betania.

 

Mandag: indtoget i Jerusalem

Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel (Matt 21,2-11). Festpilgrimme, der er kommet til byen, går ham i møde (Joh 12,12), og fra Betania ledsages Jesus af folkeskarer. Jesus hyldes som Messiaskongen. Davidssønnen nærmer sig sin by. Jesus kommer til templet og inspicerer det. Det er sidst på eftermiddagen, og han vender tilbage til Betania (Mark 11,11). Jesus overnatter i Betania.

 

Tirsdag: tempelrensningen

På vejen ind til Jerusalem passerer Jesus et figentræ. Det er ufrugtbart, og Jesus forbander det (Mark 11,12-14). Jesus kommer til templet og jager de handlende ud (Matt 21,12-16): "Mit hus skal kaldes et bedehus". Jesus vender tilbage til Betania og overnatter dér.

 

Onsdag: undervisning i Jerusalem

På vejen ind til Jerusalem passerer Jesus og disciplene det forbandede figentræ (Matt 21,18-22 og Mark 11,20-26). I Jerusalem underviser Jesus i lignelser (Matt 21,28ff), svarer på spørgsmål om skat, opstandelse og det største bud (Matt 22,15ff), advarer imod de skriftlærde og farisæerne (Matt 23) og fortæller om fremtiden (Matt 24).

 

Torsdag: forberedelse til påsken

Om formiddagen træffes der forberedelsen til påskemåltidet (Matt 26,17-19). Om eftermiddagen slagtes påskelammet i templet. Ved solnedgang er det blevet påske, og en ny dag er begyndt ifølge den jødiske kalender.

 

Torsdag aften/fredag nat:

Påskemåltid og processen mod Jesus
Før måltidet vasker Jesus disciplenes fødder (Joh 13,1-20). Jesus og disciplene spiser påskemåltidet, og nadveren indstiftes. Efter måltidet går Jesus til Getsemane. Han arresteres, og nu følger en hektisk aktivitet (Matt 26,17-56). Jesus fremstilles i forhør hos Annas (Joh 18,12-14+19-24). Synedriet, det jødiske råd, hasteindkaldes, og retssagen mod Jesus i Synedriet om natten indledes. Jesus dømmes til døden for gudsbespottelse (Matt 26,57-68).

 

Fredag morgen: processen mod Jesus (fortsat)

Retssagen afbrydes og genoptages tidlig morgen i Synedriet, og dommen stadfæstes (Luk 22,66-71). Stadig tidlig morgen føres Jesus til Pilatus, som efter et mellemspil hos Herodes Antipas dømmer Jesus for en politisk forbrydelse: Jesus har gjort oprør og udgivet sig for at være jødernes konge (Matt 27,11-31).

 

Fredag: korsfæstelsen

Efter dommen føres Jesus ud til Golgata og korsfæstes (Matt 27,32-61). Det sker i den tredje time (ca. kl. 9 formiddag). Fra den 6. til den 9. time faldt der mørke over landet (ca. kl. 12 - 15). Jesus dør og begraves kort før solnedgang, inden sabbatten begynder.

 

Lørdag: den stille sabbat

Efter den hektiske aktivitet fra torsdag aften og til fredag eftermiddag falder stilheden tungt. Problemet Jesus er klaret. Han er ryddet af vejen (af Synedriet og Pilatus). Dog sættes der en gravvagt (Matt 27,62-66). Døden vandt. Døden hersker. Disciplene tabte.

 

Søndag: opstandelsesdagen

Søndag morgen finder nogle kvinder en tom grav, og senere viser Jesus for kvinderne (Matt 28,1-10 og Joh 20,1-18) og for nogle af disciplene (Luk 24,13-45). Livet vandt. Livet hersker. Vi vandt.

 

Johannes-Evangeliet

Ifølge de tre første evangelier dør Jesus fredag den 15. nisan, efter at han har fejret påskemåltidet torsdag aften. Når man læser den danske oversættelse af Johannesevangeliet, får man et andet indtryk.
I Joh 18,28 står der: "De førte Jesus fra Kajfas til statholderens borg. Det var tidligt om morgenen. Selv gik de ikke ind i borgen, for at de ikke skulle blive urene, men kunne holde påskemåltid". Dette sker fredag morgen, og man får det indtryk, at man endnu ikke på dette tidspunkt har holdt påskemåltid.
I Joh 19,14 står der: "Det var forberedelsesdagen til påsken, ved den sjette time. Pilatus sagde til jøderne: Her er jeres konge!" Dette sker om fredagen, og man får det indtryk, at påskemåltidet endnu ikke er blevet fejret.
Ud fra denne oversættelse kan man opstille følgende modsætning: Ifølge de tre første evangelier korsfæstes Jesus efter at have holdt påskemåltid. Det sker en fredag, nemlig den 15. nisan. Ifølge Johannesevangeliet korsfæstes Jesus før påskemåltidet. Det sker en fredag, der falder på den 14. nisan. Hvordan skal vi forklare dette?
Løsningen ligger i en korrekt læsning af Joh 18,28 og 19,14. I den sidste sætning i Joh 18,28 anvendes på græsk ordet pascha, der er oversat med "påskemåltid" i den danske oversættelse. Ordet pascha kan betyde tre forskellige ting:
1) "påskelam" (Mark 14,12),
2) "påskemåltid" (Mark 14,14 og 16),
3) "påskefest" (Mark 14,1), dvs. inklusive de usyrede brøds fest; påskefesten er altså hele syvdagsfesten.
I Johannesevangeliet har pascha alle andre steder betydningen "påskefest" (2,13; 2,23; 6,4; 11,55; 13,1 og 19,14). Det er derfor rimeligt at antage, at pascha også i 18,28 betyder "påskefest". Ordet fagåsin, der i den danske oversættelse er oversat med "kunne holde", kan betyde "spise" eller "fejre". Sammen med pascha betyder det "at fejre påskefesten", det vil sige den syv dage lange fest. De jødiske ledere ønsker at deltage i hele festen, og hvis de blev rituelt urene fredag morgen, kunne de ikke deltage i påskefesten den dag.
I Joh 19,14 står der ifølge den danske oversættelse: "Det var forberedelsesdagen til påsken". Igen skal der oversættes anderledes, for det græske ord, der er oversat med "forberedelsesdagen" (paraskeuæ), anvendes aldrig om dagen før påske, men altid om dagen før sabbat, altså fredagen. Sådan anvendes det overalt i Det Nye Testamente. Den korrekte oversættelse af Joh 19,14 er altså: "Det var forberedelsesdagen i påsken".
Dette bekræftes også i 19,31, hvor der står: "Det var forberedelsesdag, og for at legemerne ikke skulle blive hængende på korset sabbatten over …". Den dag, hvor Jesus blev dømt og henrettet, er altså dagen før sabbat, det vil sige fredag. Også i Joh 19,42 betyder "forberedelsesdagen" fredag.
Johannes lærer altså ikke, at Jesus blev korsfæstet før påskemåltidet, og dermed på den 14. nisan. Ifølge Johannesevangeliet blev Jesus korsfæstet om fredagen - dagen før sabbatten. Det svarer præcist til beskrivelsen i de tre første evangelier. Det betyder, at det måltid, der er omtalt i Joh 13, er påskemåltidet, som Jesus fejrede før korsfæstelsen. Der er derfor ingen modsætning mellem Johannesevangeliet og de tre andre evangelier.

 

Hvilket år døde Jesus?

Jesus blev korsfæstet en fredag, der i den jødiske kalender faldt på den 15. nisan. Der er blevet lavet flere undersøgelser af, hvornår 15. nisan faldt på en fredag. Undersøgelserne stemmer ikke helt overens, men der er rimelig enighed om, at det skete i år 30 og år 33 e.Kr. Det vil sige, at Jesus blev korsfæstet fredag den 15. nisan enten i år 30 eller i år 33.

 

Jesu påske ifølge den jødiske kalender

Den følgende oversigt viser påskens begivenheder efter den jødiske kalender:

9. nisan
fredag aften
lørdag: I Jeriko

10. nisan
lørdag aften
søndag: salving i Betania

11. nisan
søndag aften
mandag: indtog i Jerusalem

12. nisan
mandag aften
tirsdag: tempelrensning

13. nisan
tirsdag aften
onsdag: undervisning

14. nisan
onsdag aften
torsdag: forberedelse af påskemåltid

15. nisan
torsdag aften: påskemåltid og Getsemane
torsdag aften/fredag nat: arrestation og proces
fredag morgen: proces og dom
fredag formiddag: korsfæstelse
fredag eftermiddag: død og begravelse

16. nisan
fredag aften: sabbatten begynder
lørdag: graven bevogtes

17. nisan
lørdag aften
søndag: en tom grav