Da det dugvåde græs blev nedtrådt i haven

Evangeliet til jødene
Profetordet til menighetene

Da det dugvåde græs blev nedtrådt i haven

Jens Lomborg er frimenighedspræst i den vestjyske by Skjern og desuden næstformand i Ordet og Israel. Han har gennem flere år omdigtet hymner og salmer fra engelsk til dansk og har derudover selv skrevet tekster. Særligt Jesu fysiske opstandelse er et vigtigt omdrejningspunkt i hans salmedigtning, hans egen tro og hans eget håb.

 »Generelt taler vi nok for lidt om betydningen og konsekvensen af Jesu legemlige opstandelse. Vi berører det påskemorgen, men derudover bliver det ofte diffust og utydeligt for os. Det gælder også vores sange. Der er en del ældre salmer, men ikke mange nyere danske sange, der handler om Jesu legemlige opstandelse,« fortæller Jens og peger på, at der findes mange fantastiske opstandelsessange og -tekster på engelsk.            Det er også baggrunden for, at han valgte at oversætte den engelske sang »Resurrection Hymn« til »Se, hvilken morgen«.

 

Se, hvilken morgen

Tekst: Jens Lomborg

 

 Se, hvilken morgen, dugfrisk og skøn

I Jerusalem opvækkes verdens håb

Ligklædet kastes, graven er tom

»Han er opstået,« lyder en engels råb

Se, Herrens frelsesplan:

Kristus kom, gav sig hen som et offerlam

Nu har han fuldført alt:

Han var død, se, han lever nu i dag!

 

»Hvor har de lagt ham? Hvor er han nu?«

Spø’r Maria, der græder ved Jesu grav

Hører en stemme sige sit navn.

Det er Jesus, opstanden til liv igen

Det er en evig røst,

Gi’r os liv, føder håb, bringer fred og trøst

Hør den opstandnes ord:

»Jeg var død, se, jeg lever nu i dag.«

 

Fader og søn og hellige ånd

Halleluja, treenig i kærlighed!

Æren og magten tilhører dig,

Du, som sidder på tronen i evighed

Syng, folk fra hver en egn:

Kærlighed på et kors er vort sejrstegn!

Han skal regere nu

Han var død, se, han lever nu i dag!

 

»I sangen tages der udgangspunkt i beretningen fra Johannesevangeliet kapitel 20. Her leder Maria grædende efter Jesu lig i graven, men i stedet møder hun det, hun tror, er havemanden. Jesus siger hendes navn, og Maria ser, at det er den levende Jesus, hun står over for,« fortæller Jens.

 »Det fantastiske ved en sang er, at den kan blive større end en hel prædiken. Ved at synge sangens ord bliver beretningen fra Bibelen lagt ind i vores hjerter. Vi tager imod, vi bliver mindet om det, og det kommer til at præge vores hjerter.«

 

Debatten om Jesu opstandelse

»For et års tid siden opstod der en debat, hvor navngivne danske præster tog afstand fra Jesu opstandelse. Nok var opstandelsen ifølge dem en vigtig historie – men ikke mere end en historie. Hele den diskussion kom til at fylde meget i mig,« fortæller Jens.

 »Det førte til, at jeg en sen aften ikke kunne falde i søvn. Pludselig – midt i mine tanker – fik jeg en strofe. Det blev til flere strofer, og i dampene fra den ophedede debat dukkede digtet »Med bare tæer på dugget græs« op.

 

Med bare tæer på dugget græs

Tekst: Jens Lomborg, august 2015.
Mel.: »Opstanden er den Herre Krist«, DDS 222

 

Med bare tæer på dugget græs

Halleluja! Halleluja!

Han griner op i dødens fjæs

Halleluja!

 

I morgengry med fuglesang

Halleluja! Halleluja!

Til engleråb og jubelklang!

Halleluja!

 

Han elskede, så graven brast,

Halleluja! Halleluja!

I haven mærkes Åndens blæst

Halleluja!

 

Nu viger mørke, sorg og savn

Halleluja! Halleluja!

Han råber ud Marias navn

Halleluja!

 

Kom, lovpris ham af fulde hals

Halleluja! Halleluja!

I haven danses brudevals

Halleluja!

 

På ny nu banker Jesu blod

Halleluja! Halleluja!

Og græsset bøjer for hans fod

Halleluja!

 

Forvunden er nu al vor død

Halleluja! Halleluja!

I påskemorgens himmelglød!

Halleluja!

 

Ham være pris til evig tid

Halleluja! Halleluja!

Lad ordet spredes hid og did!

Halleluja!

 

Den døde blev levende

»Essensen i digtet er, at Jesus er et virkeligt menneske af kød og blod, hud og hår. Han opstod fra de døde og brød dødens magt.

 Den Jesus, der møder Maria, er et ægte, levende menneske. Marias glæde er et billede på den glæde, vi må mærke, når vi møder den opstandne. Det er ikke en tilfældighed, at Maria og Jesus »danser brudevals i haven«, men et billede på Guds menighed som Kristi brud.

 Bibelen møder os med et klart budskab om, at der findes en Gud, som har magt til at gøre dødt levende. I skabelsesberetningen hører vi, hvordan Gud ved at blæse sin livsånde ind i en død klump jord giver livet til Adam. Bibelen fortæller, at Jesus er den nye pagts Adam. Vi kan ikke se, hvordan det reelt foregik i graven påskemorgen, men Guds livgivende, hellige ånd blæste livsånde i den stendøde menneskesøn – og han blev levende på den første dag i ugen.

 Til forskel fra Adam på skabelsens morgen kan Jesus ikke dø. Guds søn sank ned i døden, men brød dødens magt. Og han bryder den for vor skyld. Det bekender vi i trosbekendelsen: at Jesus er opstanden fra de døde og sidder ved Faderens højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

 Når vi ser Jesus ved Faderens side, skal vi se ham som et menneske af kød og blod. Der sidder et menneske af kød og blod i himlen. Jesus er et menneske, der lever evigt, og som kan bryde barrierer i tid, rum, dybde og længde. En dag skal vi som Jesus genopstå fra de døde – med hud, hår, kød og blod – men med den herliggjorte identitet, der var tilsigtet fra begyndelsen dengang i Paradis«, forklarer Jens.

 

 Den lidende verden og dommen

»Opstandelsen har også betydning for forståelsen af den verden, vi lever i. Det er en verden præget af uro, krig og klimaforandringer. Vi har fornemmelsen af, at det hele vil gå galt. Vi ser en verden i knæ og i vildrede, hvor løsningerne synes at mangle.

 Jesus har allerede sagt, at der vil være stor uro, og at kærligheden vil blive kold forud for hans genkomst. En dag vil Gud holde dom over denne verden. Dommens dag er noget, som jeg tror, at mange mennesker kæmper med. Hvem har lyst til at stå for skud og blive dømt?«, spørger Jens og fortsætter:

 »Hvis vi har det sådan med dommen, har vi misforstået noget. I virkeligheden er det en befrielse, at Gud vil holde dom, for Gud dømmer retfærdigt. Der er også et sjælesørgerisk perspektiv i dette: at vi som mennesker kan give afkald på hævnen. De mennesker, der har oplevet overgreb og uretfærdigheder, kan have tillid til, at han, som har vist sit sande jeg i skikkelse af Jesus, er ham, der skal dømme og udligne det uretfærdige. Kun Gud kan gøre dette uden at ødelægge. Det er et godt og befriende budskab til en lidende verden.

 Vi kan ikke komme uden om Jesu opstandelse, for dommen er, som der står i Apostlenes Gerninger 17,31, overgivet til den opstandne søn, som gav sig hen i døden for at redde os,« slutter Jens, hvis sange ikke efterlader nogen tvivl om, hvad der skete, da Jesus opstod påskemorgen: »På ny nu banker Jesu blod (…) og græsset bøjer for hans fod.«