Maria og Davids trone

Evangeliet til jødene
Profetordet til menighetene

Maria og Davids trone

Der var både overraskelser og et fantastisk perspektiv i det, englen Gabriel fortalte Maria under sit besøg i Nazaret. Birger Christensen, der er bestyrelsesmedlem i Ordet og Israel og tidligere Joffi-sekretær, skriver om englens spændende ord.

Der er nogle forudsætninger, som skal være opfyldt, for at en kongemagt og kongetrone kan overleve. Mindst tre. For det første skal der være et folk i det land, hvor tronen står. For det andet må folket anerkende ham, der sidder på tronen. Og endelig for det tredje skal landet ikke være underlagt en anden magt eller et andet rige.
Hvis bare en af disse tre ting ikke er i orden, er der noget helt afgørende galt med tronen. Det er væsentlige forudsætninger for enhver konge. Og det var også basale nødvendigheder for den konge, som engelen Gabriel forkyndte for Maria, at hun skulle føde. Hvis han skulle være en sand konge i Israel, måtte han selvfølgelig have et folk, der troede på ham og anerkendte ham. Og et folk, der boede i det land, han skulle regere.

 

Besøget

De to personer i huset var engelen Gabriel og den unge jomfru Maria.
Hun kaldes i teksten for den benådede, der har fundet nåde for Gud, tjenerinden. Ydmygt og beskedent beholder hun helt frivilligt denne plads, da hun bøjer sig totalt under Guds vilje. Engelen Gabriel blev sendt af Gud. Han var et sendebud, også en tjener.
Og så var der barnet, som skulle fødes. Det var ham, Gabriel talte om til Maria. Han omtales som stor, den Højestes Søn, han skal have Davids trone, være konge over Jakobs hus til evig tid, han er hellig og Guds Søn.
Altså var Jesus ikke kun en tjener eller et sendebud. Han skulle også være kongen, og den der skulle sidde på Davids trone. Til evig tid.

 

Davids trone

Da engelen forkyndte budskabet til Maria, var Davids trone cirka 1000 år gammel. Men det meste af tiden, havde den været i forfald. Og det var til trods for, at kong David havde fået et løfte om, at hans trone skulle bestå til evig tid (2 Sam 7,12-14). Hans trone med Jerusalem som hovedstad og med en af hans slægt som konge over det jødiske folk skulle aldrig forgå.
Men efter århundreder uden nogen konge på tronen var håbet svundet. Der var gået næsten 600 år, siden den sidste konge i Davids slægt havde forladt tronen. Kun håbet levede stadig.
Og så kom tidens fylde. Herren udsendte engelen. Men det blev ikke til det store flotte tempel i Jerusalem. Det var ikke til ypperstepræsterne eller de skriftkloge. Det var derimod til en pige, en jomfru. Til en landsby, langt væk i Galilæa.
Hun fik det herlige budskab. Nu skal han fødes, kongen der skulle sidde på Davids trone. Kongetronen skulle efter de mange århundreder igen komme til værdighed.

 

Davidssønnen

Barnet blev født i Betlehem og voksede op i Nazaret. Mange så Davidssønnen i Jesus. Simeon så en herlighed for Israel, allerede da barnet kun var nogle få dage gammelt. Næsten samtidig talte den gamle profetinde Anna om barnet til alle der ventede Jerusalem forløsning. Senere råbte blinde: Forbarm dig over os, Herre, Davids søn! På vejen op til Jerusalem råbte folk Hosianna, Davids søn, og bagefter på tempelpladsen råbte børnene Hosianna, Davids Søn.
En del mennesker anerkendte Jesus som Davidssønnen. Altså at Jesus var ham, der skulle sidde på Davids trone.
Men mange andre gjorde ikke. Langt de fleste underkendte ham. Han kom til sit eget, men hans egne tog ikke imod ham (Joh 1,11). Davidssønnen fik i første omgang ikke lov til at sætte sig på Davids trone i Jerusalem.
For man kan ikke være konge for et folk, der rejser sig imod en. Og derfor var der umiddelbart ikke plads til Jesus på Davids trone i Jerusalem.
Faktisk kunne det se ud som et totalt nederlag for Davids trone. Var engelens budskab så ikke tomt og ugyldigt? Kongeværdigheden var væk.

 

Han kommer igen

Mange jordiske konger har prøvet noget lignende. Der var en konge i Afghanistan. Der var en i Rumænien. Og mange andre steder. Alle blev de fordrevet, enten af fremmede magter eller af deres egne.
Men så pludselig mange år senere, blev der igen brug for dem. De fremmede magter var måske væk, eller folket havde ændret mening og atter vendt sig mod den gamle konge. Og så kunne han komme tilbage.
Jesus kommer også igen. Til Israel, på Oliebjerget, til Jerusalem. Han vil da komme i magt og vælde og sætte sig på Davids trone. Hans nærmeste, apostlene, troede egentlig, at det skulle ske lige efter opstandelsen. Er det nu du vil genoprette Riget for Israel spørger de ham om lige inden himmelfarten (ApG 1,6).
Jesus svarede nej. Men kun på spørgsmålet om apostlenes dato. Han sagde nej til, at Riget for Israel skulle genoprettes på det tidspunkt. Men han stillede overhovedet ikke spørgsmålstegn ved selve genoprettelsen. Det var kun klokkeslæt og dato, de ikke fik svaret på.
Englene forkyndte for apostlene lige bagefter, at Jesus, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen (ApG 1,11). Derfor ved vi også, at han kommer igen og genbesætter Davids trone. Det er helt klart.
Hvis genoprettelsen af riget for Israel med Jesus på Davids trone ikke var noget synligt her på jorden, ville Jesus selvfølgelig ved samme lejlighed have fortalt dem, at der var noget, de totalt havde misforstået. Men det gjorde han ikke.

 

Det usynlige rige

Dog - Jesus er allerede konge. Og det har han været i al evighed. Lige nu er han konge over et usynligt rige på tværs af alle grænser, skel og meninger. Han er kongen for alle de mennesker ud over jorden, som han har ført fra mørkets magter over i sit rige. Og de ved det.

 

Profetier

Efter Jesu himmelfart så disciplene, at Davids faldne hytte (Amos 9,11-15) begyndte at rejse sig. Messias havde besejret døden. Både jøder og hedninger vendte om til ham. Nu måtte tiden da være moden til, at han kunne sætte sig på Davids trone. Til velsignelse for Israel og for verden.
Men der gik mange år, næsten 2000.
Davids faldne hytte er stadig ikke helt genrejst. Ligesom dengang har kongen endnu ikke kunnet sætte sig på tronen. For uden anerkendelsen fra folket er tronen ikke en trone.
Men i vores tid ser vi forberedelserne til genoprettelsen af Riget for Israel gå stærkere end nogensinde. Davids faldne hytte undergår en total renovation. For efter tusinder af år bor en stor del af folket atter i landet. Og mange flere end tidligere tror på og anerkender kongen.
Alt dette er forudsagt mange gange i Bibelen. Jødernes hjemkomst til landet Israel i de sidste tider hænger uløseligt sammen med deres fornyede tro på Herren. Og begge dele knyttes sammen med, at Guds tjener David skal være konge over dem … og være deres fyrste til evig tid (Ez 37,21-26). Det sker til Guds ære og til velsignelse for Israel og for folkene. Det er en del af Guds plan for at udbrede kendskabet om sig selv i vores ugudelige verden.
Så tiden nærmer sig. Snart kommer kongen igen. Engelens budskab var ikke tomt eller ugyldigt. Barnet med den ydmyge mor er den retmæssige indehaver af Davids trone. Snart skal verden se det.