Profetierne om Jesus Messias

Evangeliet til jødene
Profetordet til menighetene

Profetierne om Jesus Messias

»Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne« (Luk 24,27). Det må have været en fantastisk oplevelse for disciplene at høre på Jesu undervisning. Høre, hvad der står om ham i alle Skrifterne«.

Denne artikel vil give et glimt af Bibelens mange profetier om Messias, det vil sige Kristus. Dels ved oversigten i den blå boks med et udvalg af profetier og deres opfyldelse. Dels ved en gennemgang af enkelte profetier. 

 

En profet som Moses

»Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret« (Joh 1,45). Det er Filip, der med disse ord informerer sin bror Nathanael.
Andreas gav også sin bror, Simon, en lignende information: »Vi har mødt Messias – det betyder Kristus« (Joh 1,41).
Det var en overraskende nyhed. Men havde Moses virkelig talt om Messias?
Ja! I 5 Mos 18 finder vi en tekst, hvor Moses advarer sit folk mod hedensk kultur og religion. Samtidig fremsætter han en bemærkelsesværdig profeti:
»Herren din Gud vil af din midte lade en profet som mig fremstå for dig,
en af dine egne; ham skal I adlyde« (5 Mos 18,15).
Hvordan skulle denne profet ligne Moses? Jo, som Moses havde talt Guds ord, sådan skulle den kommende profet også tale Guds ord til sit folk. Profetien gengives sådan:
»Jeg vil af deres egen midte lade en profet som dig fremstå for dem, og jeg vil lægge mine ord i hans mund. Han skal forkynde dem alt det, jeg befaler ham, og den, der ikke adlyder mine ord, som han taler i mit navn, vil jeg kræve til regnskab« (5 Mos 18,18-19).
Teksten forbindes med den situation, som Israel oplevede ved Sinai. Her kom Israels Hellige dem så nær, at de blev grebet af rædsel og gru. De var overbevist om, at det ville koste dem livet, hvis de igen skulle stå ansigt til ansigt med Gud. De bad derfor om at få en mellemmand. Og Gud gav dem løftet om en profet ligesom Moses.
Da Israels folk dansede om guldkalven, og Gud ville udslette dem, gik Moses i forbøn for dem: »Gid du dog vil tilgive dem deres synd! Men hvis ikke, så slet mig af den bog, du fører«. Moses stillede sig i gabet mellem det syndige folk og den hellige Gud. Som folkets leder var han villig til selv at blive forkastet for at frelse Israel fra undergangen. Og Gud skånede folket.
Moses førte Israel frem til indgangen til det forjættede land. Her døde han, for trods sin storhed var Moses selv en synder. Jesus derimod fører alle, som adlyder ham, helt ind i Guds evige rige.
Som en Moses stod Jesus frem og talte Guds ord til sit folk. Ikke det alene, Jesus gik ind under Guds dom over folkets synd og gav sit liv for at frelse Israel, ja, hele verden. 

 

Guds Søn

»Du er Kristus, den levende Guds Søn«(Matt 16,16).
»Rabbi, du er Guds Søn, du er Israels konge« (Joh 1,49).
Denne erkendelse kom disciplene frem til i mødet med Jesus. Senere prædikede Paulus:
»Og vi forkynder jer det evangelium, at løftet, der blev givet til fædrene, har Gud opfyldt for os, deres børn, da han lod Jesus opstå, sådan som der står skrevet i den anden salme: Du er min Søn, jeg har født dig i dag« (ApG 13,32-33).
Salme 2 er en klar profeti om Messias som Guds Søn. Lad os kort se på denne salme. Salmen falder i tre afsnit:
1) Jordens folkeslag gør oprør mod Herren og Hans Salvede/Messias (Sl 2,1-3).
2) Gud svarer oprørerne i sin vrede: »Jeg har indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg« (Sl 2,6).
3) Sønnen bekendtgør, hvad Gud har bestemt: »Han sagde til mig: ’Du er min Søn, jeg har født dig i dag’« (Sl 2,7)
Udtrykket »du er min Søn« går ikke på en søn i almindelighed. Det er et profetisk udsagn, som går på Messias. Der er kun tale om én person, der skal herliggøres som Guds Søn. Det gøres klart med salmens slutning: Kys Sønnen - eller kys hans fødder (se noten til vers 12 i den danske bibeloversættelse). Det er en opfordring: Bøj jer for Guds Søn, Israels konge, og tilbed ham som Herre. I anerkendelse af Sønnen ligger redningen fra at gå til grunde i mødet med ham, som troner i himlen.
I opfyldelsens lys forkynder Paulus, at Jesus Kristus blev »stadfæstet som Guds Søn med magt og vælde, da han opstod fra de døde« (Rom 1,4). 

 

Som profeterne sagde

Gang på gang pointerer Det Nye Testamente, at det med Jesus fra Nazaret skete, »for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne«.
Kriteriet for den sande Messias er, at han kommer i overensstemmelse med det, som står skrevet. De jødiske apostle bekræfter til fulde, at Jesu første komme skete som forudsagt.
Dermed er der grundlag for at tro på, at de mange endnu ikke opfyldte profetier - om Jesu genkomst, fredsriget, Israels samling med videre - også vil blive opfyldt i Guds time. For »Skriften kan ikke rokkes« (Joh 10,35).