Ordsprogenes Bog: Guds lov er god

Ordsprogenes Bog er blevet kaldt den mest praktiske bog i Bibelen, fyldt med livsnær vejledning til livet.
 Bogen bærer præg af stor livserfaring, men der er tale om langt mere end et enkelt menneskes personlige oplevelser og gode råd. Det er nemlig tydeligt, at forfatteren har Guds bud som pejlemærker i livet, og hele bogen ånder af glæde over, at Guds lov er god at leve efter.
 Gennem bogens beskrivelse af det vise og gode menneske tegnes der samtidig et billede af den Messias, der skal lede os tilbage i fællesskab med Gud.

Ordsprog af Davids søn
Ordsprogenes Bog indledes med ordene: »Ordsprog af Salomo, Davids søn, Israels konge« (1,1).
 Det kaster et særligt lys over bogen, at Salomo kaldes Davids søn. David overdrog ikke blot et rige i politisk fremgang til sin søn, men videregav også en rig åndelig arv, sådan som vi blandt andet møder den i Salmernes Bog. Gud udvalgte David til konge, ikke på grund af hans styrke eller ydre fortrin, men fordi han ejede troen (1 Sam 16,7). David levede hele sit liv i dyb afhængighed af Guds hjælp og Guds frelse.
 Den samme tro møder vi hos den unge Salomo, der ved indgangen til sin kongegerning beder om Guds hjælp og et lydhørt hjerte.
 Guds svar er: »Nu giver jeg dig så stor visdom og forstand i hjertet, at der aldrig tidligere har været og heller ikke siden skal komme nogen som dig« (1 Kg 3,12).
 Ordsprogenes Bog binder så at sige Salomos bøn og Guds svar sammen. For, som vi skal se, er der er en dyb sammenhæng mellem at have et lydhørt hjerte og at eje visdom.

Forfatter og tilblivelse
Kong Salomo skrev i alt 3000 ordsprog (1 Kg 5,12). Mange af disse har vi bevaret i Ordsprogenes Bog, der dog også rummer visdomsord fra andre forfattere.
  Vi ved ikke, nøjagtig hvornår bogen er blevet til.
 En del af ordsprogene er først samlet på kong Hizkijas tid, mere end 200 år efter kong Salomos død (25,1). Dette passer med, hvad vi i øvrigt ved om Hizkija, der reformerede gudstjenesten og blandt andet sørgede for, at Davids og Asafs salmer igen blev taget i brug (2 Krøn 29,30). Hizkija har dermed haft en vigtig rolle som den, der samlede og bevarede vigtige bibelske skrifter.
 Hvor meget ordsprogene har været kendt og benyttet, inden bogen lå helt færdig, ved vi ikke.
 Men at ordsprogene virkelig stammer fra kong Salomo i 900-tallet f.Kr. understreges af, at de 30 ordsprog af »de vise« i kapitel 22,17-24,22 har stor lighed med »Amenemopes visdom«, der er en ægyptisk samling af ordsprog fra tiden før Salomo. Det viser, at visdomslitteratur var i omløb og værdsat allerede på dette tidlige tidspunkt i kongetiden.

At frygte Herren er begyndelsen til kundskab
De første 9 kapitler, næsten en tredjedel af Ordsprogenes Bog, er en stærk opfordring til at søge visdom, lytte og tage imod belæring (f.eks. 2,1; 3,1; 4,1; 5,1; 7,1).
 Det kan umiddelbart virke overdrevet med så lang en ”indledning”, men det viser netop Salomos visdom, at han tager sig god tid til at lægge et stærkt fundament, før han når til de egentlige ordsprog. De fleste mennesker vil nemlig kunne nikke til mange af de fornuftige ting, Salomo siger, men uden at forstå, hvor afgørende det er at indrette livet efter dem.
 Det hele begynder for Salomo med gudsfrygt. At frygte Herren er begyndelsen til kundskab (1,7).
 At frygte Herren vil sige at tage hans ord alvorligt og handle efter dem. Dette er den egentlige dynamik i Ordsprogenes Bog.
 Den, der indretter sit liv i overensstemmelse med Guds bud, viser, at han tror på Gud og regner med ham. Og den, der tror på Gud og regner med ham, opnår kundskab om Gud og forstår alt, hvad han møder i livet i lyset af ham.
 Her møder vi et tema, som går på tværs af Bibelens bøger og de to testamenter, nemlig at mennesker kan have en stor teoretisk viden om Gud uden at kende ham. Men den, der enfoldigt lægger sit liv i hans hænder, tager hans bud for pålydende og tror hans løfter, lærer ham dybere og dybere at kende.

Fra evighed er jeg dannet
Hen mod slutningen af de indledende kapitler i Ordsprogenes Bog finder vi et afsnit, hvor visdommen taler om sig selv i første person (kap 8, jf. 3,13-20).
 Her bliver det klart, at sand visdom er mere end kloge ord. Den visdom, Salomo ønsker, at vi skal lære at kende et lille hjørne af gennem hans ordsprog, er selve Guds tanker og inderste væsen. Vi skal se ind i Guds hjerte. Visdommen siger nemlig om sig selv: Fra evighed er jeg dannet, fra begyndelsen, før jorden blev til (8,23).
 Guds Ord er altså ikke bare leveregler. Det er en åbenbaring af, hvem Gud er, og hvordan der er i hans rige. Ved at lytte til det, og ved at handle efter det, lærer vi Gud at kende.
 I vores liv på jorden vil det altid være noget delvist og ufuldstændigt, men for den, der tror, vil det en gang træde synligt frem i fuld herlighed. Det giver et vældigt perspektiv over livet og en sund længsel efter Guds rige at læse Ordsprogenes Bog og hele Bibelen i det lys, at vi »øver os i« at leve det gode og velsignede liv, som vi en gang skal leve fuldt ud.
 Og helt svimlende bliver perspektivet, når vi hos Paulus læser, at det er Jesus selv, der er »Guds kraft og Guds visdom« (1 Kor 1,24). Det er gennem troen på ham, at vi når målet.

Ordsprog
I bogens hovedafsnit møder vi ordsprog af forskellige typer og med vidt forskelligt indhold.
 Ordet, der oversættes med »ordsprog«, har som en af sine betydninger »at sammenligne«. Hovedparten af ordsprogene består da også netop af billeder, lignelser og sammenligninger.
 I bogens længste afsnit (kapitel 10-22) sker det oftest i form af to linjer, hvor modsætninger stilles op. Ved at sammenligne den vise med tåben, den retskafne med den troløse, den frække med den ydmyge og så videre træder visdommen ekstra tydeligt frem.
 Andre steder benyttes et rigt billedsprog til at kaste lys ind over menneskelivet (f.eks. 25,11ff), og helt tredje steder har vi mere sammenhængende beretninger (f.eks. kapitel 31).
 Ofte er der tale om meget direkte sprog, der, uanset i hvilket århundrede det er blevet læst, må have fået et smil frem på læben (f.eks. 21,9; 26,6).
 De forskellige former tjener dog alle samme formål: På den tydeligst tænkelige måde at vise hen til det velsignede liv og advare mod det tomme og forfejlede.

Den vise er …
Det er ikke let at give en kort beskrivelse af ordsprogenes indhold. Men et lille indtryk kan fås ved at trække nogle af de ting frem, der karakteriserer det vise menneske.
 Den vises relationer:
 * Han frygter Herren (9,10; 15,33), stoler på Herren (3,5; 16,3.20), har Herren i tankerne (3,6) og foragter ikke Herrens opdragelse (3,11).
 * Han bekender sine synder (28,13).
 * Han adlyder sine forældre (1,8; 4,1; 23,22) og glæder dem (10,1; 15,20).
 * Han værdsætter sin kone som en gave fra Herren (18,22; 19,14), er tro mod hende (5,15-20) og taler godt om hende (31,28).
 * Han elsker sine børn (13,24), opdrager dem godt (22,6) og viser dem et godt eksempel (20,7).
 * Han svigter ikke sine venner (27,10), giver dem gode råd (27,6) og viser altid kærlighed mod dem (17,17).
 Den vises personlige træk:
 * Han modtager og elsker vejledning (7,1; 18,15) og vokser i visdom (9,9; 10,14).
 * Han hader løgn (13,5), holder sig fra det onde (14,16; 16,6) og taler sandhed (22,21).
 * Han er ydmyg (15,33).
 * Han har selvkontrol (29,11) og holder hovedet koldt (17,27).
 * Han handler ikke overilet (19,2), tænker før han handler (13,16; 14,8) og før han taler (15,2).
 * Han er tålmodig og tilgivende (19,11), dækker over andres overtrædelser (17,9) og er ikke hævngerrig (20,22; 24,29).
 Der kunne trækkes mange andre ting frem, men der tegner sig et tydeligt billede af et menneske, der lever efter Guds vilje. Ikke som et kedeligt dydsmønster, der blot vil undgå at falde igennem i forhold til andre mennesker, men et menneske, der aktivt søger det gode for sig selv og sine medmennesker.
 Når det hele lægges sammen står billedet tilbage af ét bestemt menneske: Jesus Kristus. Ordsprogenes Bog bliver dermed et profetisk ord om ham, der levede sit liv fuldt ud efter Guds vilje. For selv om bogen har potentiale til at skabe gode fædre, gode samfundsborgere og gode venner, er dette ikke hovedformålet.
 Bag ved de mange opfordringer til at leve et liv i visdom ser vi, hvor herligt og rigt livet kan være, når det leves i fællesskab med Gud. Og vi ser samtidig billedet træde frem af ham, der har åbnet døren på vid gab ind til dette fællesskab. 
Poul Arne Nyborg er teolog og informationsmedarbejder i »Kristeligt Arbejde blandt Blinde« og medlem af Ordet og Israels bestyrelse.