Gas og kanaler er nutidens mælk og honning

»De skal plante vingårde og drikke vinen, de skal anlægge haver og spise frugten.« Sådan beskriver Amos den velstand, som skal kendetegne Israel, når han i kapitel 9 profeterer om landets fremtid.

Og rigtig mange steder i Bibelen findes der løfter om en stor frugtbarhed i Israel. Da Gud udvalgte Moses til at føre folket ud af Egypten, lovede han dem »et land, der flyder med mælk og honning«; altså et land med en natur så rig på ressourcer, at folket kunne leve i velstand og overflod.

Esajas taler endda om, at ørkenen en dag skal juble og blomstre som rosen. Og selvom ørkenen måske ikke ligefrem blomstrer som en rose, er der mange eksempler på, at Israel i dag nyder stor frugtbarhed.

Men frugtbarhed behøver ikke at være mælk og honning. Det kan også være i form af økonomisk vækst, teknologisk fremgang og et generelt velfungerende samfund.

Stor vækst giver international opmærksomhed

På mange områder oplever Israel vækst og velstand. Landet er langt fremme, når det gælder eksempelvis mobilteknologi, medicin og national sikkerhed. Og meget tyder på, at eksporten af naturgas snart vil gøre landet endnu rigere.

Israel er det land i verden, der – målt per indbygger – har flest nystartede virksomheder. Og på trods af forsøg fra boykotbevægelsen BDS på at forhindre handel med Israel er der i disse år rigtig mange internationale virksomheder, der investerer massivt i det israelske marked og opretter afdelinger i landet. De oplever nemlig, at handel med Israel er frugtbart – selv om de store firmaer næppe vil bruge den term.

Når mælken bliver sur

For mange almindelige israelere er livet dog ikke en dans på roser i ørkenen. Mælken flyder heller ikke ligefrem på den almindelige israelers middagsbord, for prisen på en liter mælk og andre dagligvarer er faktisk rigtig høj. De høje boligpriser er også medvirkende til, at en stor del af befolkningen sidder lidt surt i det. Men måske lysner det!

Det er nemlig ikke blot den store internationale interesse i Israel som et godt kommercielt marked, der giver grund til optimisme. Fundet af et stort naturgasfelt ud for Haifas kyst giver også en tro på, at israelerne kan få en højere levestandard. Det og et par andre eksempler på Israels frugtbarhed vil vi se nærmere på her.

Gasfund kan forgylde Israel

I 2010 opdagede man et kæmpestort naturgasfelt kaldt Leviathan-gasfeltet, som ligger cirka 130 kilometer ud for Haifas kyst. Siden har der været en større politisk og kommerciel strid om, hvem der skal udvinde naturgassen, og hvilke rettigheder firmaerne har.

I maj 2016 kom der endelig en aftale, som gør, at man efter planen kan begynde at udvinde de enorme mængder gas fra 2019.

Israelske Derek Drilling og amerikanske Noble Energy, som opdagede feltet i 2010, bliver de primære aktører i forbindelse med selve arbejdet. Firmaerne ønskede en klausul i aftalen, som betød, at de kommende israelske regeringer ikke kunne foretage mindre justeringer i aftalen. Det gik Netanyahu med til, men Højesteret blokerede aftalen på grund af klausulen. Mange israelere var da også yderst utilfredse med klausulen, som man mente, favoriserede gasselskaberne og skabte en risiko for, at de ville få monopol på gas. Klausulen blev til sidst fjernet, og en ny aftale blev indgået.

Der er tale om et kæmpemæssigt gasfelt. Israel er på nuværende tidspunkt i forhandlinger med både Tyrkiet, Egypten, Jordan, EU og de palæstinensiske naboer, som regeringen regner med at sælge gas til.

For nylig indgik Israel og Tyrkiet en diplomatisk aftale. En central del af aftalen var, at Israel fremover kan anlægge rør i Tyrkiet til at transportere gas videre til Europa. Blandt andet derfor sagde Benjamin Netanyahu, at aftalen kan få en meget stor økonomisk betydning for Israel.

Leviathan-gasfeltet er dermed ikke kun en økonomisk gevinst. Det kan også være med til at forbedre Israels forhold til de omkringliggende lande, som også ønsker at få del i ressourcerne ud for Haifas kyst.

Energiselskaberne vil ikke afvise, at der også kan være store mængder olie i området, men man har endnu ikke kunnet bore dybt nok til at afklare det.

Det bliver spændende at se, hvordan den enorme energikilde kommer til at påvirke Israels økonomi og israelernes generelle levestandard, når eksporten forhåbentlig begynder i 2019. Indtil da vil man nok høre om løbende aftaler med nabolandene og allerede der få en indikation af svaret.

Vand til Det Døde Hav og jordanerne

Israels velsignelse skal også komme landets naboer til gavn. De mange profetier, som understreger dette, handler primært om den åndelige velsignelse; gennem Israel skal Messias og frelsen i ham blive kendt for andre folkeslag.

Men allerede nu er der måske et eksempel på, at nabolandene også kan få del i en mere materiel velsignelse og frugtbarhed. Det drejer sig om et projekt, der har været længe undervejs, men som nu ser ud til snart at blive virkeliggjort.

Man har længe haft et ønske om at lave en kanal mellem Det Røde Hav og Det Døde Hav, hvor vandstanden hvert år falder med mere end en meter. Eksperter har sagt, at Det Døde Hav vil udtørre i 2050, hvis det fortsætter.

Den faldende vandstand skyldes, at Israel, Jordan og Syrien tilbage i tresserne begyndte at aflede vandet fra Jordanfloden, som ellers var Det Døde Havs kilde. Vandet blev i stedet ledt til de tre lande. Især i Jordan er vand en mangelvare, da 92 procent af landet er ørken.

I 2013 kom der endelig et gennembrud i planerne for kanalen, som dels skal redde Det Døde Hav, dels skal give vand til især jordanerne. Her indgik Israel, Det Palæstinensiske Selvstyre og Jordan nemlig en vanddelingsaftale. Lige nu er der så kamp om, hvem der skal bygge selve den 180 kilometer lange kanal, som vil koste op mod 900 millioner dollars.

Frugtbart samarbejde

Som det er tilfældet med Leviathan-gasfeltet, kan man håbe, at også kanalprojektet kan skabe et godt samarbejde mellem især Israel og Jordan. Samtidig vil en forværring af forholdet mellem de to lande også bringe kanalprojektet i fare. Kanalen skal også levere vand til Vestbredden, hvor Selvstyret og Israel samarbejder. Den skaber dermed et godt incitament for begge parter til at arbejde for et solidt politisk forhold. Forværres det, forværres nemlig også samarbejdet om vandforsyning.

Ørkenen opdyrkes

Når man taler om Israels frugtbarhed, kommer man ikke uden om Negev-ørkenen, som dækker over halvdelen af landet. »Negev« kommer af det hebraiske ord for »tør«, og ørkenen er en stor del af forklaringen på, at kun cirka 20 procent af Israels jord naturligt kan dyrkes. Via et stort netværk af vandrør kan man dog transportere vand fra Genesaret Sø og på den måde opdyrke store områder i ørkenen. Det var et stort mål for Israels første præsident, David Ben Gurion, som selv boede der.

Blueprint Negev er et af flere projekter, som har til formål at opdyrke ørkenen og tiltrække borgere til området. Det skal ske ved at skabe nye byer og samfund såsom Merchav Am. Den lille by blev stiftet i 2001 af organisationen Or og består i dag af cirka 50 familier. Blueprint Negev er lige nu i gang med at samle ind til nogle faciliteter, hvor byens 150 børn kan lege. Man håber, at det kan tiltrække endnu flere familier til stedet.

Og sådan er der konstant projekter og investeringer, som alle skal udvikle det tørre og ufrugtbare område og gøre det beboeligt og attraktivt.

Fra regeringens side ønsker man for eksempel at styrke de nuværende samfund i ørkenen ved at bygge nye huse. Det er i den forbindelse en central politisk diskussion, om man primært skal stifte nye samfund eller styrke de allerede eksisterende – for eksempel den største by, Beersheba, som har 200.000 indbyggere.

Man er dog enig om, at Negev er et sted, hvor der forhåbentlig bor en langt større andel af israelere om bare ti år. I dag bor cirka otte procent af israelerne i ørkenen, som altså udgør omkring 55 procent af landet.